
EVA tilbyder efteruddannelseskurser indenfor vandressourcer. Der er tilrettelagt et efteruddannelsestilbud, som imødekommer de behov som kommunalreformen og implementering af Vandrammedirektivet afstedkommer i Danmark i de kommende år. Det planlagte undervisningstilbud dækker bredt emner indenfor vandressourcer inklusiv karakterisering og kortlægning af geologi og hydrogeologi, grundvandsstrømning og -transport, rodzonen, det hydrologiske kredsløb samt udvaskning af næringsstoffer (f.eks. nitrat) til vandmiljøet.
Der er planlagt i alt seks kurser, som hver især udgør selvstændige enheder. De enkelte kurser er imidlertid planlagt således, at de indbyrdes supplerer hinanden og til sammen udgør et helstøbt undervisningsforløb indenfor vandressourcer.
Læs mere >>
 Kursusudbuddet består af fire grundkurser og to videregående kurser. Grundkurserne udgøres af Rodzonen og nitratudvaskning, Anvendt grundvandsmodellering, Opstilling af geologiske modeller og Kildepladsundersøgelser, mens de avancerede kurser udgøres af hhv. Modellering af det hydrologiske kredsløb og Usikkerhedsmodellering. Der stilles ingen specielle krav til forudsætninger for at deltage i de fire grundkurser.
|